12. december 2023 Af: Erik Storgaard (Redigering: Erik Lilholt)Foto: Erik Storgaard
Erik Storgaard har været på Bornholm med lastbilen:
Læsning
Søndag den 10. december var dagen hvor museets kranlastbil blev læsset bl.a. med hjulsæt med tandhjul og motorer til samling og genopbygning af undervogn til FS 31.
Der læsses hjulsæt til FS 31. … og motorer. Tidligt op
Om mandagen var det så tidligt op for chaufføren for at være i Ystad kl. 8.00.
Morgenstemning i Ystad. KS 1531
KS 1531 fra Københavns Sporveje, der i mange år stod ved Sundpark Skole på Amager og hvor taget efterhånden var rådnet og ikke muligt at redde, får nye tagbrædder og efterfølgende taglærred (type "halv panama" af kraftig type). Vognen bliver tilbageført til uombygget bogiebivogn, dvs. to-retningsvogn og dermed midterperron. En udgave der ikke findes nogen bevarede af.
KS 1531 med nye tagbrædder. FS 31
Undervognen til FS 31 samles på maskinfabrikken Trio i Nexø og bagerst i billedet ses de tilhørende hjulsæt, der har været hos Svend Kofoeds Maskinfabrik i St. Merløse for afdrejning, og var med på transporten.
FS 31 (motorvogn) nærmer sig færdigrestaureringen og sæderne har fået masser af klar lak for beskyttelse mod vejrlig.
Undervogn til FS 31. Tagetagen på FS 31. FS 31 med påmalede nummertal. FS 82
I BAF-hallen i Østermarie lægges tagbrædder på bivognen FS 82 som også har fået prøvemonteret sæder. Det går rask fremad.
Nye tagbrædder på FS 82. Prøvemonterede sæder. FS 22
Også FS 22 har fået nye nummertal malet på.
Nye nummertal på FS 22.