Ved en smuk og stemningsfuld højtidelighed i Bispebjerg Kirkegårds Søndre Kapel tirsdag 31. oktober tog ca. 60 personer, primært medarbejdere fra Sporvejsmuseet, afsked med Leif, der uventet var sovet ind natten mellem den 9. og 10. oktober i en alder af kun 70 år.

Leif var en institution på Sporvejsmuseet og vil blive stærkt savnet. Det er slet ikke til at forstå, at vi ikke skal opleve Leif mere på medlemsmøder og på museet.

Leifs to brødre Svend og Jens var allerede medlemmer af og aktive i SHS, da Leif fattede interesse for foreningen i forbindelse med flytningen fra Svanemølle Remise til Århusgade Remise i marts 1975. Kort tid efter, den 1. april 1975, meldte Leif sig så ind i SHS og havde set frem til om 1½ år at skulle modtage 50-års medaljen.

Der er ikke den opgave på Sporvejsmuseet, som Leif ikke har været med i på en eller anden måde. Han var samtidig altid villig til at tage sig af de mere ’sure’ opgaver såsom at sortere brosten, banke rust under neden på vognkasser, fjerne beton og asfalt fra skinner og sporskifter.

Hans hovedopgave de senere mange år har været strækningsvedligeholdelse, dels som fast mand på Skovholdet dels ved på individuel basis at slå græs og fjerne ukrudt og blade fra strækningen og på forpladsen. Leif var altid i gang.

Leif var samtidig et meget socialt menneske, der altid optog en snak i køkkenet med nye medarbejdere og var med til at de kunne føle sig velkomne på museet.

Et specielt venskab plejede Leif med Jan Walter (1913 – 2002) og da Jan måtte flytte på plejehjem i oktober 2001, blev det arrangeret, og i overensstemmelse med Jan Walters ønske, at Leif kunne flytte ind i lejligheden på Strandvejen i Hellerup på fremlejebasis og efterfølgende overtage lejemålet ved Jan Walters død selvom lejligheden egentlig var testamenteret til SHS, der således først nu arver lejligheden.

Vores tanker går i denne tid først og fremmest til Svend og Jens, der alt for tidligt har mistet deres mellemste bror. Jeg selv havde typisk Leif med på museet på onsdage og om lørdagen og at jeg nu ikke længere skal slå et sving ned om Strandvejen for at samle Leif op, føles meget tomt og mærkeligt. Vi vil for altid mindes Leif – han var virkelig en institution på Sporvejsmuseet.

Mikael Lund