Ejlif Carstensen er sovet stille ind onsdag den 25. oktober om aftenen i sit eget hjem. 
 
Ejlif har været medlem af foreningen siden 2006, og aktiv medarbejder de sidste ca. 5 år på rigtig mange af museets driftsdage, især i seneste sæson.

Ejlif faldt meget hurtigt til, idet han ved sit første møde kom ind i køkkenet og fornemmede en vis lighed med når hans far, som sporvejsansat fra 1946, var kommet ind i folkelokalet på en sporvejsendestation og dér hørte en hjertelig og sjov, kammeratlig tone blandt alle. Der var mange ligheder mellem KS og tonen i køkkenet på museet syntes han, så derfor ville han gerne være medarbejder!

Og da han kom på museet, så han KS 470 som linie 13 komme kørende imod sig og tankerne gik hurtigt til farens arbejde som vognstyrer, og som netop havde kørt denne vogn og netop som linie 13.
 
Rigtig mange tjenester er det blevet til gennem årene. Som han selv mange gange grinende sagde, han var blevet sendt på sommerkoloni af Ketty. Og han var kun hjemme og vende mellem søndag og mandag for at få tanket op på rent tøj. Og så var det tilbage til museet. Hvis han kun skulle være der i weekenden, var han på aflastning. Ejlif nød at komme på musee og det var et frirum for ham med gode oplevelser og gode kammerater. 
 
Han strålede altid, bød vores gæster velkommen med et smil og fortalte altid lystigt om museet, sporvognene og alle de frivillige. Han tog sig altid god tid til børnene som besøgte museet og alle fik klippet deres røde børnebillet. 
 
Ejlif var også altid meget behjælpelig, havde kaffe og vandsøjler klar til cafévognen og kom flittigt over og spurgte om der manglede noget i Caféen.

Når der kom varer om morgenen til vognen, var han ikke sen til at hjælpe med at få det på plads.

Ejlif nød at passe Cafésporvognen som afløser og glæden blev ekstra stor, da han blev godkendt og kunne have den selv. En ting er sikkert, når han kom ud og afløste, så blev der lige pludselig travlt og det kunne han ikke lade være med at grine af. Der var bare noget helt særligt ved Ejlif. Her tog han sig også til tid vores gæster og sørgede for alle fik en god betjening. Alle blev mødt med et smil og når gæsten spurgte om vi tager kort, var svaret - ”ja men vi afleverer det også tilbage igen”, så det var aldrig kedeligt at være i hans selskab.
 
Ejlif var en rigtig guttermand og vil blive savnet – især på museets driftsdage, men specielt om aftenen, når vi lavede mad sammen. Han var altid frisk på en god snak om stort og småt og fortalte glædeligt om sin familie og sine oplevelser som lastbilchauffør. Ejlif underholdt, han lyttede og var altid interesseret i andres fortællinger. 
 
Han var også interesseret i at deltage i SHS´s ture til udlandet og det blev til en del ture. ”På en tur til Rostock i ´22 var det hyggeligt at være på byvandring oppe ved den gamle bymur fra 1100-tallet, hvor vi kom langt omkring og fik en hyggelig snak” fortæller Annette Storgaard.

Ejlif bisættes fredag den 3. november kl. 11.00 i Nathanaels Kirke, Holmbladsgade 19, 2300 København S, hvor alle er velkomne til et sidste farvel til en god sporvejsmuseumskollega.

Mie Jespersen