NESA 929 flyttes til Valby Gamle Remise efter renovering.
8. marts 2022 Af: Erik Lilholt
Mandag den 7. marts blev NESA 929 endelig flyttet fra malerværkstedet i spor 7 til Valby Gamle Remise. I samme operation blev boggie bivognen KS 1572 flyttet til spor 7 hvor den nu skal gennemgå en restaurering.
Det var en større logistisk udfordring da 1572 var placeret bagest i spor 13 i VGR med KS 587, RBG 2412, FS 50 og KS 51 (Hønen) foran i sporet. Disse vogne skulle altså ud, inden vi kunne trække 1572 frem. Endvidere holdt Oslo vognen OS 203 i spor 13 foran VGR, så den skulle først flyttes til et andet spor. Grundet en fejl i holdebremsen kunne den ikke køre selv, men skulle trækkes/skubbes ved hjælp af frontlæsseren.
Så med KS 587, NESA 929 og frontlæsseren som trækkraft fik vi flyttet rundt på vognene. Hønen måtte henstilles i spor 16, mens RBG 2412 og FS 50 blev sat i spor C.
”Flyttemændene” var Pehr Appelquist, Henning Hansen, Flemming Pedersen, Peter Nielsen og Erik Lilholt.
Her kommer NESA 929 ud i solen for første gang i længere tid.
Foto: Erik Løkke Borg
Så er 929 kommet ud til køreledningen og kan kobles fra frontlæsseren.
Foto: Erik Løkke Borg
Klar til afgang.
Foto: Henning Hansen
RBG blev placeret i spor C. Det var ikke i dagens anledning den havde flag på.
Foto: Henning Hansen
Også FS 50 måtte henstilles i spor C.
Foto: Erik Løkke Borg
Imens var 587 i gang med at trække 1572 ud af spor 13 i VGR. OS 203 er flyttet til spor 12.
Foto: Erik Løkke Borg
929 på vej rundt i sløjfen. Den kører i øvrigt rigtig godt!
Foto: Erik Løkke Borg
929 og 1572 bakker rundt i sløjfen på vej mod spor 7.
Foto: Henning Hansen
1572 holder i spor 7 og er klar til renovering.
Foto: Erik Løkke Borg
Et bonusbillede: Museet set fra ”Golfbanen”.
Foto: Henning Hansen