22. november 2021 Af: Erik Lilholt
Nu er termitsvejsningen i gang.
Torsdag den 18. blev de første to termitsvejsninger udført inden regn satte en stopper for arbejdet.
Hvad er så termitsvejsning?
Fra Wikipedia: "Termit er en metal-blanding, som består af aluminiumpulver (Aluminium) og metaloxid (jernoxid/rust). Ved antænding udvikler blandingen ekstremt meget varme, omkring 2.500°C.
Forbrændingen splitter jern- og iltatomerne, afgiver aluminiumoxid, og resultatet er flydende jern.
Termit er blevet brugt af militæret til at brænde igennem betonbunkers. Termit bruges også til at svejse jernbaneskinner sammen."
Se billeder fra arbejdet herunder.
Folkene fra Aarsleff Rail er ved at sætte udstyret op over skinnesamlingen
Foto: Gunnar Larsen Her ses de to skåle som skal lede det smeltede jern ned på siden af skinnerne og ind i samlingen. Sandet skal hindre jernet i at løbe ud i sporrillen.
Foto: Gunnar Larsen Ved hjælp af donkrafte og kæder holdes de to skinnestykker i korrekt position i forhold til hinanden.
Foto: Gunnar Larsen Boksen med termit er monteret og klar til antænding.
Foto: Flemming Lorich Så er der gang i den!
Foto: Gunnar Larsen Efter svejsningen. Kørefladen og tvangsskinnen er slebet og selve stedet, hvor svejsningen er udført, kan på sigt ikke ses fra oversiden.
Foto: Erik Storgaard Lageret af termit i Traktorama. Der er ABSOLUT forbud mod arbejder der kan danne gnister.
Foto: Erik Storgaard En svejsning i tusmørke er et imponerende syn.
Foto: Flemming Lorich Sporskiftekasserne er ved at blive gjort klar.
Foto: Erik Storgaard Der skal laves afløb fra sporskifterne.
Foto: Erik Storgaard