Ni raske dage på Sporvejsmuseet

23. september 2021

Kør-selv-sporvogn, sæsonens sidste ture med hesteomnibus, sæsonens sidste natsporvogne og besøg af amatørastronomer, der viser rundt i Universet. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm slutter den ordinære sæson 2021 med ni raske åbningsdage i skolernes efterårsferie. Ferien slutter søndag 24. oktober, og det samme gør Sporvejsmuseets sæson 2021.
../../data/pressemeddelelser/billeder/2021_efteraarsferie_3.jpg
Onsdag 20. oktober holdes åbent til kl. 22, så museets gæster kan opleve sporvognenes smukke lanterner
Foto: KAF
I efterårsferien har museet åbent alle dage kl. 10-17. Onsdag den 20. oktober holdes dog åbent helt til kl. 22, idet museet denne dag har besøg af amatørastronomer fra Københavns Astronomiske Forening, der inviterer til at kigge med i deres computerstyrede stjernekikkerter. Når Sporvejsmuseet holder aftenåbent, kan man opleve sporvognenes smukke farvede lanterner og museumsgadens butiksudstillinger, som de så ud i små og større byer i 1940erne, 1950erne og 1960erne – de gamle sporvognes storhedstid.
Skulle vejret ikke være med på stjernekiggeri onsdag 20. oktober, er der stadig mulighed for at få spændende ting at vide om amatørastronomernes hobby med de kolossale afstande, idet man så rykker indenfor i en af de store sporvognsremiser og i stedet gengiver stjernehimlen ved hjælp af en computer.
../../data/pressemeddelelser/billeder/2021_efteraarsferie_1.jpg
Sæsonens sidste ture med den bevarede københavnske hesteomnibus køres onsdag 20. oktober
I øvrigt køres onsdag 20. oktober for sidste gang i sæsonen 2021 ture mellem Sporvejsmuseet og Skjoldenæsholm hovedgård med den bevarede hestetrukne omnibus fra København. Den blev pensioneret fra Københavns Sporveje i 1917, men fortsætter sit aktive otium med lejede ægte hestekræfter.
../../data/pressemeddelelser/billeder/2021_efteraarsferie_4.jpg
Alle dage i efterårsferien kan små og store vognstyreraspiranter selv køre en sporvogn med bistand fra en overvognstyrer
Alle dage i efterårsferien er der mulighed for at prøve ”håndværket” som vognstyrer, assisteret af en overvognstyrer. Der betales særskilt for denne sporvogns-skolekørsel, men så vanker der også et diplom som tegn på de nyerhvervede færdigheder.
../../data/pressemeddelelser/billeder/2021_efteraarsferie_2.jpg
I en model i fuld størrelse af forreste fjerdedel af et af hovedstadsområdets kommende letbanetog kan man prøvesidde fremtiden. Hovedstadens Letbane åbner i 2025 for trafik mellem Ishøj i syd og Lyngby/Lundtofte i nord
Nyt i Sporvejsmuseets udstilling er en smagsprøve på fremtidens kollektive transport i hovedstadsområdet i skikkelse af en model i fuld størrelse af forreste fjerdedel af et af Hovedstadens Letbanes letbanetog. Modellen, der vejer 5,8 ton, blev brugt af Siemens i Düsseldorf til fastlæggelse af detaljer i letbanetogenes indretning. I modellen kan museets gæster prøvesidde fremtidens transport mellem Ishøj i syd og Lyngby/Lundtofte i nord. Hovedstadens Letbane ventes at åbne i 2025. Hovedstadens Letbane bruger fortsat modellen til at fastlægge detaljer i indretningen af de moderne sporvogne.
Når remiseportene lukkes 24. oktober, er det ikke helt slut for årets sporvognskørsel på Skjoldenæsholm. Traditionen tro genåbner Sporvejsmuseet af vinterdvalen en weekend i julemåneden – i år 11. og 12. december, begge dage kl. 10-16. Disse dage tilbydes kørsel med udsmykkede sporvogne, salg af friskskovede juletræer og salg af gløgg, æbleskiver og andet i den særlige julecafé, og der vises en omfattende udstilling af julepynt, gamle julekalendere mm.
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ligger ved Jystrup, omtrent midt mellem Roskilde og Ringsted.
Til pressen
Marts 2024
9. Ventetiden er forbi! Flaget er hejst, og remiseportene er gået op til endnu en sæson på Sporvejsmuseet. Mere
April 2023
20. Sæsonen 2023 starter 22. april Mere
November 2022
24. Med juledamptog til julearrangement på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Mere
Oktober 2022
2. Masser af efterårsaktiviteter på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Mere
September 2022
18. Magisk aftenåbent på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Mere
Juli 2022
15. Intensiv trafik og meget mere på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i uge 30 2022 Mere
Maj 2022
15. Det sker i Kristi Himmelfartsferien på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Mere
April 2022
21. Københavns sidste sporvejslinje kørte for sidste gang for 50 år siden. Mere
3. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm åbner igen remiseportene til en ny og spændende sæson. Mere
December 2021
9. To gange linie 12 Mere
November 2021
11. Glade hjul på Sporvejsmuseet Mere
2. Sporvognene lever videre Mere
Oktober 2021
21. De gamle sporvogne fik aktivt otium Mere
September 2021
23. Ni raske dage på Sporvejsmuseet Mere
23. Et sjældent sporarbejde på Sporvejsmuseet Mere
20. Så vidt en usædvanlig sporvognsnørd husker Mere
10. Sporvogn til stjernerne Mere
August 2021
22. Saab-træf på Sporvejsmuseet Mere
13. Tre gange stjernekig på Sporvejsmuseet Mere
Juli 2021
8. Tidsmaskinen ude i det grønne Mere
Juni 2021
29. Fru Vognstyrer jubilerer Mere
18. Kør-selv-sporvogn i skoleferien Mere
April 2021
18. Sporvejsmuseet - åbner med vrinsk Mere
December 2020
28. Biler der fulgtes med sporvognene Mere
28. Forårstræf med sporvogne Mere
Oktober 2020
29. Julesporvognene bliver i remisen Mere
Maj 2020
22. Sporvognene kører igen fra 5. juni Mere
April 2020
25. Sæsonstart er udskudt til foreløbig 16. maj. Mere
2. Sporvejsmuseet udsætter åbningen Mere
Februar 2020
20. (AFLYST) Udstilling i Øksnehallen Mere
 
Vis alle pressemeddelelser

Pressekontakt


Henvendelser fra pressen bedes rettet til
Mie Jespersen
Museumsleder Mikael Lund kan træffes på 4045 8210
../../site/images/logo/logo_museet.pngSporvejsmuseet Skjoldenæsholm
- kollektiv bytrafik i dag, i går og i morgen ...
GB
DE
Find vej