Fru Vognstyrer jubilerer

29. juni 2021

../../data/pressemeddelelser/billeder/2021_annette_storgaard.jpg
40 års jubilaren.
40 års jubilæer var ikke ukendte fænomener hos de danske sporvejsselskaber, men på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kan man alligevel 6. juli markere et helt særligt jubilæum. Annette Egeskov Storgaard var blandt de første kvindelige vognstyrere i Danmark, uddannet på Sporvejsmuseet i 1981. Hun har holdt håndværket ved lige i de forløbne 40 år og er i tjeneste som vognstyrer på jubilæumsdagen tirsdag 6. juli.
Københavns Sporveje fik kvindelige sporvognskonduktører fra marts 1960, men posten som vognstyrer gav mændene aldrig fra sig. Derimod har udenlandske sporvejsselskaber haft kvindelige vognstyrere i en længere årrække. Sporvejsmuseet har i tidens løb uddannet i alt seks kvindelige vognstyrere og et betydeligt større antal vognstyrere repræsenterende det såkaldt stærke køn.
Vognstyrer Annette er ikke kun aktiv blandt Sporvejsmuseets kørende personale, men er også primus motor i driften af Sporvejsmuseets cafésporvogn, der er indrettet i en ledsporvogn fra Düsseldorf. Og så er hun ikke ene i familien Storgaard om at være aktiv på det midtsjællandske museum, idet både hendes mand, Erik Storgaard, og sønnen Morten har ansvaret for forskellige sider af sporvejsselskabet ude i det grønne.
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ligger ved Jystrup, omtrent midt mellem Roskilde og Ringsted. Museet følger de gældende forholdsregler mod coronasmitte.
Til pressen
Marts 2024
9. Ventetiden er forbi! Flaget er hejst, og remiseportene er gået op til endnu en sæson på Sporvejsmuseet. Mere
April 2023
20. Sæsonen 2023 starter 22. april Mere
November 2022
24. Med juledamptog til julearrangement på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Mere
Oktober 2022
2. Masser af efterårsaktiviteter på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Mere
September 2022
18. Magisk aftenåbent på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Mere
Juli 2022
15. Intensiv trafik og meget mere på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i uge 30 2022 Mere
Maj 2022
15. Det sker i Kristi Himmelfartsferien på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Mere
April 2022
21. Københavns sidste sporvejslinje kørte for sidste gang for 50 år siden. Mere
3. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm åbner igen remiseportene til en ny og spændende sæson. Mere
December 2021
9. To gange linie 12 Mere
November 2021
11. Glade hjul på Sporvejsmuseet Mere
2. Sporvognene lever videre Mere
Oktober 2021
21. De gamle sporvogne fik aktivt otium Mere
September 2021
23. Ni raske dage på Sporvejsmuseet Mere
23. Et sjældent sporarbejde på Sporvejsmuseet Mere
20. Så vidt en usædvanlig sporvognsnørd husker Mere
10. Sporvogn til stjernerne Mere
August 2021
22. Saab-træf på Sporvejsmuseet Mere
13. Tre gange stjernekig på Sporvejsmuseet Mere
Juli 2021
8. Tidsmaskinen ude i det grønne Mere
Juni 2021
29. Fru Vognstyrer jubilerer Mere
18. Kør-selv-sporvogn i skoleferien Mere
April 2021
18. Sporvejsmuseet - åbner med vrinsk Mere
December 2020
28. Biler der fulgtes med sporvognene Mere
28. Forårstræf med sporvogne Mere
Oktober 2020
29. Julesporvognene bliver i remisen Mere
Maj 2020
22. Sporvognene kører igen fra 5. juni Mere
April 2020
25. Sæsonstart er udskudt til foreløbig 16. maj. Mere
2. Sporvejsmuseet udsætter åbningen Mere
Februar 2020
20. (AFLYST) Udstilling i Øksnehallen Mere
 
Vis alle pressemeddelelser

Pressekontakt


Henvendelser fra pressen bedes rettet til
Mie Jespersen
Museumsleder Mikael Lund kan træffes på 4045 8210
../../site/images/logo/logo_museet.pngSporvejsmuseet Skjoldenæsholm
- med sporvognen helt ud i skoven ...
GB
DE
Find vej