Nyhedsartikler: Emner

Klik på et emneord for at se artikler om emnet

 

Veteranbilstræf

Værksted

Bornholm

Julearrangement

Afdøde

Andre nyhedsartikler

Vis alle nyhedsartikler

K.V. Engelhardts sporvogn KS 305 ud i lyset og prøvekørt efter test

6. august 2022 Af: Erik Storgaard og Erik LilholtFoto: Erik Storgaard

Den ikoniske sporvogn - KS 305 – skal nu restaureres og det er besluttet at det skal ske i værkstedet og hos Trio på Bornholm.
Vognen er tegnet af arkitekt K.V. Engelhardt og bygget i 1911 af Scandia. Vognen er bl.a. karakteriseret ved de firkantede, lige store vinduer i kupeen.
På et tidspunkt er perronerne blevet forlænget idet der er indsat et stykke mellem ind- og udstigningsdørene og kupeen. Samtidig er undervognen blevet tilsvarende forlænget.
Nu skal vognen føres tilbage til det oprindelige udseende: Undervognen skal forkortes og de indskudte stykker ved perronerne skal fjernes. Mere konkret skal der bl.a. udføres følgende ændringer:
  • Akselafstand ændres fra 3,0 m til 2,2 m
  • Perronerne bliver kortere
  • Eftermonteret udstyr som skinnebremser, varmeapparater, sidespejl, afviserlys og vinduesviskere fjernes
  • Kontakter på fronten for lys og bremse flyttes ned
  • Lædersæderne erstattes af træsæder
  • Bemalingen ændres, så K.V. Engelhardts oprindelige typografi genskabes
  • Vognen får sit oprindelige nummer 605
Vognen har henstået i Sporvejsmuseets store depotremise, ”Remise 3”, siden vogne og udstyr blev flyttet hertil fra en række eksterne depoter.
Derfor var opgaven søndag den 31. juli en ekstra opgave udover den daglige drift. KS 305 skulle flyttes fra spor 36 og over i spor 37 – normalt en let rangeringsopgave såfremt der via sporskifter er forbindelse mellem de to spor.
Det er der desværre endnu ikke, men i stedet skulle vognen sideforskydes inde i remisen ved at blive løftet op på såkaldte "skildpadder" i spor 36. Derefter skulle vognen ved hjælp af kraftige taljer trækkes over i nabosporet. Som modhold i trækket anvendtes museets truck med trukket håndbremse.
Selve trækket over det glatte betongulv krævede faktisk ikke de helt store kræfter, men når sporriller skulle passeres, måtte der trækkes godt til og gaffeltrucken blev med blokerede hjul af og til trukket hen over gulvet, selv med lidt ekstra vægt på den.
Det var også nødvendigt at flytte lidt på skildpadderne for at passere riller, men selve sideforskydningen tog en god times tid.
Inden flytningen af vognen udførtes dog en god planlægning og flytning af paller med reservedele og efterfølgende flere rangerbevægelser.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_04.jpg
Der er gjort plads i spor 36 så KS 305 kan trækkes op foran inden sideflytningen.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_03.jpg
For at skaffe plads måtte en række sporvogne trækkes ud foran Remise 3.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_05.jpg
Også IRMA-vognen måtte ud i det fri.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_01.jpg
Så trækkes der.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_02.jpg
Flytningen halvvejs. Nu skal en sporrille passeres.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_12.jpg
Hertil og ikke længere: Spor 37 er nået.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_06.jpg
KS 305 skubbes ind i spor 2 i Remise 1 for inspektion.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_07.jpg
Over graven i spor 2.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_08.jpg
Så kører KS 305 for første gang i mange år ved egen kraft!

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_09.jpg
Ude af remisen.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_10.jpg
Prøveturen bragte KS 305 til Ejlers Eg – noget af et særsyn.

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_ks_305_11.jpg
Og så hjem i remisen igen. Nu skal troljestangen afmoneres igen og vognen gøres klar til transport til Bornholm.

../../site/images/logo/logo_museet.pngSporvejsmuseet Skjoldenæsholm
- Danmarks længste museum ...
GB
DE
Find vej