Nyhedsartikler: Emner

Klik på et emneord for at se artikler om emnet

 

Veteranbilstræf

Værksted

Bornholm

Julearrangement

Afdøde

Andre nyhedsartikler

Vis alle nyhedsartikler

Afhentning af udstyr i Woltersdorf og Gera

22. juli 2022 Af: Erik StorgaardFoto: Annette og Erik Storgaard

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_01.jpg
Gedser færgehavn. Det lodrette hvide rør ude til højre er det nymonterede rotorsejl på færgen.
Museets lastbiler kommer en hel del omkring, normalt kun indenlands, men denne gang udenlands. Senest har den lukkede, gule lastbil (8-eren) været en tur i Tyskland for at afhente 4 sporvognsmotorer hos Woltersdorfer Strassenbahn og i Gera hos GVB (Gera Verkehrs- und Betriebsgesellschaft Gera mbH) for at afhente diverse renoverede sæder, som hører til KS 815 og KS 890.
Sidstnævnte står jo på Skjoldenæsholm, mens KS 815 står i Gera efter at de for nogen tid tiden har lavet en hel del pladearbejde. Dette har de måtte ophøre med, da sporvejsselskabet blev pålagt at ophøre med at udføre opgaver for andre end sporvejene selv, selvom Skjoldenæsholm afholdt de dermed forbundne udgifter.
De i Woltersdorf afhentede sporvognsmotorer er af to typer, dvs. de 3 var af en type og den 4. en anden type. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm blev tilbudt motorerne på meget fordelagtige vilkår og de to bedste af dem kan muligvis renoveres og bruges ved et af de igangværende restaureringsprojekter. Men gamle sporvognsmotorer er vanskelige at skaffe, så vi sagde ja-tak til de 4 og så må det senere afgøres hvordan de kan anvendes.
../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_11.jpg
Motorer og sæder pakket i lastbilen.

Hos GVB har de for år tilbage efter aftale renoveret (bl.a. ombetrukket) sæder fra de to KS-ledvogne, som havde kørt i Alexandria i en længere årrække og var blevet særdeles godt slidte, ja, mere end opslidte.
Når der alligevel skulle afhentes motorer i Woltersdorf, som ligger lidt øst for Berlin, var det nærliggende at afhente sæder m.v. i Gera, som ligger ca. 450 km syd for Rostock. Sæder til to ledvogne fylder godt, idet der er tale om ca. 38 sæder til hver vogn og tilhørende understel m.v. samt et mindre antal af de godt brugte sæder. Det ville kræve store ressourcer at sammenpakke på EURO-paller og det ville fylde rigtig mange paller. Transporten med fremmed vognmandsfirma ville blive dyr, så lastbil 8 blev sendt afsted med chauffør og hjælper, som denne gang var hhv. Erik og Annette, der måtte holde fri fra Cafévognen.
Tirsdag morgen den 12. juli kl. 7:00 var der afgang med færgen fra Gedser til Rostock, hvor kursen mod Woltersdorf blev sat. Vi havde hjemmefra booket såvel færgereservation som Maut (Tysk vejafgift ca. 600 kr.) og dermed en fastlagt rute.
I Woltersdorf var der rundvisning i værkstedet, et fint lille værksted med rigtig gamle maskiner, som de fortsat brugte, bl.a. hjuldrejebænken og krympegrube for montering af hjulbandager. Endvidere udvekslede vi informationer om forskellige sporvejsrelaterede vedligeholdelsesforhold.
../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_14.jpg
KS 815 i Gera.
I Gera var reserveret hotel, men de færreste parkeringspladser vil / kan rumme en lastbil på 11 meters længde, så der var i stedet aftalt parkering hos sporvejene (GVB). Vi ønskede at købe dagsbillet for at tage sporvognen til vores hotel i den anden ende af byen, men i stedet blev remiseporten åbnet og vogn nr. 203 (bygget 2006) blev rigget op kl. 18:53 og så - næsten uden stop - ad linie 2 og linie 3 og derefter linie 1's spor til Gutenbergsstrasse, hvor vi blev sat af lige uden for hotelindgangen midt mellem to stoppesteder. Service og gæstfrihed af 1. klasse!!
Efter læsning af sæder i Bieblach-Ost returnerede vi til remisen, hvor vi fik rundvisning i hele værkstedsområdet. Inde i en stor hal - og sammen med andre af GVB's museumsvogne, holdt KS 815.
Næste dag, dvs. torsdag den 14.juli afgang om formiddagen fra vores gode og sikre P-plads hos GVB, herefter dieselpåfyldning og kursen sat mod Rostock med de fornødne køre-hviletidspauser undervejs. Og flere steder særdeles kraftig kø af lastbiler og andre biler, men alle steder heldigvis i modsatte køreretning end vores. Heldigt!
Alt i alt en tur, hvor det hele gik som det skulle med ca. 1.320 km kørsel og en masse hårdt fysisk arbejde med læsning og pakning i 28 til 30 graders varme.


Flere fotos fra turen:

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_02.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_03.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_04.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_05.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_06.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_07.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_08.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_09.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_10.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_12.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_13.jpg

../../data/artikler/billeder/vaerksted/2022_berlin_gera_juli_15.jpg


../../site/images/logo/logo_museet.pngSporvejsmuseet Skjoldenæsholm
- kollektiv bytrafik i dag, i går og i morgen ...
GB
DE
Find vej