Nyheder         
SPORVEJSMUSEETSKJOLDENÆSHOLM

 

14. marts 2018: DR TV optager på museet

Onsdag den 14. marts havde Sporvejsmuseet besøg af Danmarks Radio TV  for at optage til en udsendelse, der kommer til efteråret 2018. Udsendelsen er 1 ud af 3 og hedder ”Forsvundne arvinger”. Der har allerede været udsendt nogle med dette tema og yderligere er klar til udsendelse. Derefter 3 yderligere, hvor optagelserne fra i går indgår i en af dem, men som nævnt først til efteråret. Efter forlydende skulle optagelserne i går blive til ca. 60 sekunder i det færdige program. 

Sporvejsmuseet kan med butikskulisser, sporvogne og alle typer af by-busser samt egne engagerede statister tilbyde de historiske rammer for mange typer af TV- og spillefilmsoptagelser. Samtidig med at store gadeområder i efteråret 2017 blev asfalterede, er der opnået det helt rette bymiljø, idet der kan tilbydes forskellige vejbelægninger og dertil en masse ”bynips” med taxa-skab, rigtige københavner-lamper, brandalarmer, brandhaner og meget, meget mere.

Tekst og fotos: Erik Storgaard