Nyheder         
SPORVEJSMUSEETSKJOLDENÆSHOLM

 

31. december 2015: Per Søegaard er død

Det er med meget stor sorg, at jeg på denne årets sidste dag må skrive til jer for at meddele, at Per Søegaard ved 02-tiden her til morgen er afgået ved døden på Amager Hospital.

Selvom vi i nogen tid har vidst hvor det bar hen, er det alligevel meget svært at fatte, at Per nu ikke er iblandt os længere. Hans bortgang efterlader et meget stort tomrum og han bliver svær at erstatte. Men allersværest er det at miste ham som ven i en alt for tidlig alder af kun 65 år.

Per begyndte efter studentereksamen på et historiestudium på Københavns Universitet, men gjorde aldrig uddannelsen færdig, men interessen for alt hvad der havde med historie at gøre holdt han livet igennem og der er ingen, der kan have været i tvivl om Pers store viden om stort set alle samfundsemner. Arbejdsmæssigt tilbragte Per hele sit arbejdsliv i Postvæsenet, hvor han var forskellige sted herunder omkarteringen på hovedpostkontoret, udlandsforsendelser på Fuglebækvej og til sidst postvæsenets repræsentant hos Strålfoss, der stod for masseudsendelser af post. Per var tjenestemand og da han blev 60 fik han en god aftrædelsesordning.

Dette betød mere tid til hans livslange interesse for den danske, og især den københavnske, sporvejshistorie og til alle hans aktiviteter inden for SHS og på Sporvejsmuseet, hvor han var en grundpille siden starten som aktiv i 1975.

Per var blevet meldt ind i SHS den 2. maj 1972 efter nedlæggelsen af linie 5. Per blev meldt ind samtidig med sin god ven og skolekammerat Flemming Lorich (de havde mødt hinanden i 1.g i 1966) og de begyndte også deres aktive karriere i SHS sammen, hvor det første de deltog i var optagning af skinner og sveller på Østre Gasværk i foråret 1975.  Per har været aktivt med på Sporvejsmuseet siden sommeren 1975, hvor det især var anlægsarbejderne, der havde hans interesse. Da vi i 1983 formaliserede organisationsstrukturen var han et helt naturligt valg som anlægschef – et hverv han bestred indtil han i januar 2014 frasagde sig det af helbredsmæssige årsager. Museets sporanlæg har Per været primus motor omkring og sporgeometriske beregninger var hans specialitet. Det sidste sportegningsarbejde, som han nåede at få færdiggjort, var sporviften til Remise 3, som vi nu skal i gang med her til foråret. Identifikation af de forskellige skifter, kurver m.v., der skal anvendes, bliver noget af en ekstra udfordring nu hvor vi ikke bare kan trække på Per og hans viden.

Papirgangene på museet har også Pers klare aftryk fra statistikskabeloner, regnskabsskabeloner og en hel masse mere. Per var som anlægschef også med i AC-gruppen og opbygningen af Medarbejderhåndbogen er også Pers værk. Jeg er sikker på, at over de næste par måneder vil vi i stigende grad finde ud af hvor meget Per egentlig var med i og hvor han nu smerteligt skal erstattes. Men museet kommer til at køre videre, hvilket er helt i Pers ånd, for museet og SHS var Pers hele liv. Glædeligvis nåede han at opleve at vi fik hul på bylden med køb af arealer og igangsættelse af de mange byggeprojekter. En af de sidste gange Per var på museet var til rejsegildet for bushallen onsdag 18. november.

På bestyrelsesplan har Per også været en central person. Han kom ind i bestyrelsen i maj 1979, blev næstformand i 1982 og skiftede så til sekretærposten i 1990. Bestyrelsesmødereferater – kortfattede og koncise – stod han også for. Han gav altid positivt indspil til de mange drøftelser, som vi gennem årene har haft i bestyrelsen, og bestyrelsesarbejde var noget, der virkelig interesserede ham. Samtidig var han en rigtig god sparringspartner for vor kasserer Svend Christensen, der samtidig var Pers bedste ven, og alle bogføringer og regnskabsopstillinger lavede de sammen. Per Søegaard var ved sin død fortsat medlem af bestyrelsen og vil blive svær at erstatte.

Gennem rigtig mange år har han også været inde over alle vore bogudgivelser ligesom han også var med i redigering og lay-out af Bytrafik gennem mange år. Pers historiske viden om sporvejsforhold gav sig udslag i mange artikler i Bytrafik og han var en nøglemedarbejder omkring Vognbogs-projektet. Sammen med Henrik Lynder var han fast hver torsdag på Stadsarkivet for at registrere alt hvad de har af oplysninger om sporvejsforhold. Ved Pers bortgang har Henrik Lynder mistet en vigtig sparringspartner. Det seneste bogprojekt, som de var sammen om, var det store værk om Københavns Sporvejes busser 1919 – 1974, som udkom i december 2014. Det nyeste manuskript fra Henrik Lynders hånd, der skal blive til den længe savnede bog om Linie 13, var Per så småt begyndt at kigge på, da den snigende sygdom begyndte at tage alvorligt på hans kræfter.

Per var også en fast deltager på foreningens udlandsture, hvor han senest var med på turen til Gdansk-området i maj 2015. Han skulle have været med til turen til Essen-området i september, men måtte melde fra.

For 7-8 år siden fik Per problemer med det ene knæ, men til hans store irritation ville hospitalet ikke operere ham før han var kommet ned i vægt, hvilket Per havde svært ved. Per var jo en stor person – også fysisk – og fik samtidig konstateret sukkersyge for nogle år siden. For 5 år siden var han indlagt for nogle betændte sår på skinnebenet, der ikke vil læges, og det var desværre starten på den helbredsmæssige nedtur, der desværre sluttede med døden i nat. Gennem nogle år har Per udover gangbesvær som følge af det dårlige knæ også haft stigende åndedrætsbesvær. Samtidig fik han i juni måned konstateret kræft i tyktarmen, hvor han i juli måned undergik en vellykket operation – troede man, men det har efterfølgende vist sig, at kræften havde bredt sig til vitale funktioner som lymfer, lunger, mave og nyrer. Per havde desuden et dårligt hjerte med en stærkt reduceret pumpekapacitet og i tillæg en defekt hjerteklap, hvor han skulle have haft indopereret en ny her til januar. Det nåede han ikke og de sidste par uger er det bare gået hurtigt tilbage med helbredet. De seneste tre uger har han været indlagt dels på Amager Hospital dels på Hvidovre, men her måtte man konstatere, at der var ikke mere man kunne gøre for ham, hvorfor han i går eftermiddags blev flyttet tilbage til Amager Hospital, hvor han så udåndede i nat. Nyrefunktionen var ophørt for flere dage siden og vi vidste, at det nu bare var et spørgsmål om tid. Når det endelig skulle være, må vi være taknemmelige for at det så alligevel gik relativt hurtigt.

Men jeg kan ikke nægte at det er svært at fatte, at Per ikke er iblandt os længere. Jeg har måttet skrive mange mindeord de senere år, men disse mindeord er helt afgjort nogle af de sværeste for mig at skrive. Jeg har mistet en ven gennem 40 år og en person, som har betydet så meget for udviklingen i SHS og på Sporvejsmuseet. Jeg græder virkelig indvendig.

Per var en meget privat person, som det kunne føles svært at komme ind på livet af. Han var enebarn og mistede først sin mor for ca. 15 år siden og så sin far for 8-10 år siden. Han har ingen øvrig familie – SHS og Sporvejsmuseet var hans familie og står også som hans nærmeste pårørende.

Per var ikke medlem af Folkekirken og bisættelsen/mindehøjtideligheden vil derfor komme til at foregå fra kapellet på Sundby Krematorium. Det bliver lørdag 9. januar kl. 1300.

I dybeste respekt og sorg.

Æret være Per Søegaards minde

Mikael Lund