Nyheder         
SPORVEJSMUSEETSKJOLDENÆSHOLM

 

27. september 2013: Birkerød-bus genopstået

I sommeren 2012 modtog Sporvejsmuseet to næsten identiske busser fra Fjordbus A/S i Slangerup. Planen var at den ene skulle bevares og føres tilbage til oprindelig udgave, hvor den tilhørte Birkerød Bus Compagni, medens den anden skulle levere reservedele. Siden er der arbejdet på vogn 7418, nuværende vogn 43, for at føre den tilbage. Et arbejde som for langt størstedelens vedkommende er udført at Sporvejsmuseets frivillige medarbejdere gennem vinteren og foråret. Foruden de røde og creme farver er karrosseriet udvendigt ændret som det så ud i årene 1984-1994 og indvendigt er sæderne forsynet med nyvævet stof magen til det oprindelige.

Bussen præsenteres fredag 27. september i forbindelse med Fjordbus- og tidligere Forenede Rutebiler- og Birkerød Bus Compagni-direktør Finn R. Sørensens pension.

Vi skylder Fjordbus en stor tak, idet de foruden overdragelsen af de to busser også har støttet oplakeringen økonomisk.

De to vogne netop overtaget fra Fjordbus, juli 2012

BBC 43. Det kunne være fabriksfoto fra 1984, men er fra 2013!

Tre af museets busser, der har kørt for ovennævnte selskaber.
Forenede Rutebiler/Herlev Ruterne årg 1973, Birkerød Bus Compagni årg 1984 og Fjordbus årg 1993

Fotos: Morten E. Storgaard