Nyheder         
SPORVEJSMUSEETSKJOLDENÆSHOLM

 

27. marts 2013: Nyt fra Gera

"Københavns Sporvejes KS 815, blev som led i en omfattende og særdeles kortbar restaurering, for måneder tilbage sendt til Gera, hvor man har stor erfaring i disse specielopgaver. Det var forventet, at der manglede mange dele til opgaven efter omkring 30 år intensiv kørsel i Alexandria og deraf afledt slid. Derfor har Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm for nogle år siden, købt en hel ledsporvogn fra Ludwigshafen (VBL 128), som har mange dele til fælles med de københavnske Düsseldorfere, da de er bygget samme sted og på samme grundprincip.
 
Derfor blev B-delen, dvs. baghalvdelen, af VBL 128 inkl. ledportal og såvel motorbogie som løberbogien under leddet, sendt på blokvogn tirsdag den 26. marts til Gera, hvor man så kan udtage relevante dele. Indvendig var vognen delvis fyldt med øvrige reservedele til KS 815 samt andre opgaver som sporvejene i Gera skal udføre for Sporvejsmuseet.

De to billeder, taget af Frank Gecks, Geraer Verkehrsbetrieb GmbH, viser vognen under aflæsning i Gera. Sporvejsselskabet fik også en ekstra motorbogie med, idet sporvidden på ledsporvognen fra Ludwigshafen (1.000 mm ligesom i Århus) passer med sporvidden i Gera, som så kan anvende bogierne til intern transport af vognkasser m.v. Vi "håber", at man husker at sætte de korrekte bogier på KS 815, når den en dag skal retur til Danmark, så den kan komme til at køre på museet Skovstrækning og ikke kun på strækningen til P-pladsen, men det holder vi øje med....."