Nyheder         
SPORVEJSMUSEETSKJOLDENÆSHOLM
18. november 2003
HT-Museet og Hønen

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm havde lørdag 15. november arrangeret en tur til HT-museet, som i dagens anledning var ekstraordinært åbent.

Årsagen til turen var HT-museets lukning dagen efter, søndag 16. november, og man ønskede at give medarbejderne og medlemmerne mulighed for et sidste besøg og opleve den særlige stemning på HT-museet.

Turen foregik i foreningens museumsbus KS 571, som i sin aktive karriere bl.a. var stationeret på Islev Garage, og dermed var på "hjemmebane" for en stund. I turen deltog også medarbejdere fra DSB Museumstog/Danmarks Jernbanemuseum og Nordsjællands Jernbaneklub. Jernbanemuseet var også kørende i egen bus, som er den røde der ses i selskab med KS 571 foran HT-museet.

     

 

Tirsdag den 18. november begyndte transporten af sporvognene fra udstillingsarealet på HT-museet, og en af de første, der ankom til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm var "Hønen", som var den sidste hestesporvogn i København.