SPORVEJSMUSEETSKJOLDENÆSHOLM

Omkring museet

Eilers Eg

På Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kører sporvogne ud til endestationen Eilers Eg, hvor der er en picnicplads og mulighed for at købe bl.a. is, kaffe og vand ved cafévognen.

Billetten til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm gælder til ubegrænset kørsel med sporvogn på besøgsdagen, så du kan efter at have nydt en forfriskning tage på en vandretur i Skjoldenæsholm Skovene og derefter tage sporvognen tilbage til remiserne.

Selve Eilers Eg er en amerikansk rødeg, hvorfra der er afmærkede ture i Skjoldenæsholm Skovene. På sporvejsmuseet kan du hente en folder om vandreture i skovene.

Folderen (i pdf-format) beskriver 3 vandreture. En af dem fører forbi den idylliske sø - Hundevad Sø, en anden fører op til Sjællands højeste punkt - Gyldenløves Høj. Se kort over skovene her (i pdf-format)