Sæson 2017 afsluttet med fint julearrangement 9. og 10. december
         
              Sporvejsmuseet havde lørdag den 9. og søndag den 10. åbent
for salg af juletræer, og godt og vel 1.300 gæster kom enten i
egne biler eller med tog og bus. Ud over salg af rigtig mange
flotte juletræer, blev der langet omkring 3.500 varme æbleskiver
over disken i julecaféen, som også solgte varm kakao og ditto
kaffe samt meget andet. Fra Cafévognen, der også i denne
weekend holdt ved Eilers Eg, kunne erhverves sandwich og
varme drikke.





Billeder taget af Erik Storgaard, Annette Storgaard og Gertrud Borg
      
         
         
     
  Salg af juletræer - og brændte mandler i det grønne telt  
         
     
  Søndag morgen kom der et let drys sne inden de første gæster indfandt sig kl. 10:00  
         
    Østsjællandske Jernbaneklub kørte begge dage med deres
veterantog til Borup Station, hvor Sporvejsmuseets ældre
busser fra Københavns Sporveje bragte passagererne til og
fra Skjoldenæsholm. Juletræerne til veterantogets gæster
blev først transporteret med sporvogn, herefter i museets
lastbil sammen med en hel del barne- og klapvogne for
endelig at komme ind i en rigtig jernbanegodsvogn, hvor
der gennem tiden har været transporteret store mængder
øl fra Tuborg.
 
  Sneen forsvandt hurtigt på den nylagte asfalt
mellem museets bygninger.
     
         
     
  Julemanden underholder børnene - og spillemændene spiller op  
         
     
  Med afslutningen af weekendens julearrangement holder museet vinterlukket indtil Store Bededag fredag den 27. april, men afhængig
af vejret kan der selvfølgelig arrangeres aftalte besøg. Billedet herover viser årets sidste driftsvogne, der venter på at komme i remise.
  Glædelig jul og godt nytår til alle!